Skip to main content

Energieffektiv teknologi, som opvarmer og afkøler dit hjem ved hjælp af luften udenfor

En smukt indrettet stue med et hvidt, vægmonteret klimasystem.

En luft-til-luft varmepumpe (også kaldet aircondition) er en luftvarmepumpe. Den tager varme fra luften udenfor og frigiver den ved den ønskede temperatur i boligens forskellige rum via specialdesignede enheder.

Med en luft-til-luft varmepumpe opnår du den helt rigtige temperatur i dit hjem hele året, så du får maksimal komfort, uanset hvordan vejret er.

Hvordan fungerer en luft-til-luft varmepumpe?

En luft-til-luft varmepumpe leverer opvarmning og køling fra vedvarende energi. En diskret udendørsenhed monteres uden for din bolig og tilsluttes en eller flere indendørsenheder. Udendørsenheden tager varme fra luften og frigiver den ved den ønskede temperatur i dine rum.

Den adskiller sig fra en luft-til-vand varmepumpe (en anden type luftvarmepumpe), som opvarmer radiatorer, gulvvarme og varmt vand.

Hvad er fordelene?

Du opnår optimal komfort i hele huset – uanset årstid.

Hvis du har mere end én indendørsenhed, kan du indstille dem til forskellige temperaturer i forskellige rum, så der for eksempel er varmere i opholdsrummene end i soveværelset.

Systemet er nemt at bruge, uanset hvor du er, eftersom enhederne betjenes med en enkel fjernbetjening eller via en app.

Du behøver ikke at bekymre dig om din energiregning eller miljøpåvirkningen: Luft-til-luft varmepumper er både omkostningseffektive og bæredygtige.

Der findes et bredt udvalg af indendørsenheder. Daikins modeller går diskret i ét med din indretning og har et flot design, så du let kan finde en, der passer til din smag.

Hvorfor er luft-til-luft varmepumper så effektive?

Luft-til-luft varmepumper har effektivitet som standardegenskab. Kun 20 % af den energi, der skal til for at drive systemet, kommer fra elektricitet. Resten hentes fra luften - den ultimative kilde til vedvarende energi. Du kan altså trygt stole på, at din komfort ikke går ud over kloden.

Er luft-til-luft varmepumper nemme at installere?

Selvom det hverken er kompliceret eller omfattende at installere en luft-til-luft varmepumpe, bør du altid lade en fagmand stå for det. Installatøren placerer udendørsenheden på et diskret sted så tæt på indendørsenhederne som muligt. Indendørsenheder kan skjules i loftet, monteres på væggen eller placeres på gulvet.

Hvordan får man opvarmning og køling i flere rum?

Med et såkaldt ”multi” luft-til-luft varmepumpesystem er det nemt at opvarme eller afkøle flere forskellige rum. Du kan tilslutte op til fem indendørsenheder til en enkelt udendørsenhed. Vælg mellem forskellige typer og størrelser, så de passer til de enkelte rums behov og opvarmer og afkøler dit hjem effektivt. Derudover kan du indstille en specifik temperatur i hvert rum. Det er dog ikke muligt at opvarme ét rum og afkøle et andet samtidig.

Daikin udendørsenhed på en hvid terrasse med en plante.
To kvinder planlægger en rejse ved et rundt bord i en stue.

Hvilke indendørsenheder har jeg at vælge mellem?

Vores luft-til-luft indendørsenheder fås i mange forskellige udformninger, så du nemt kan finde en, der passer perfekt ind i din bolig.

  • Vægmonterede enheder fås i forskellige størrelser og farver, som passer til dit interiør.
  • Gulvplacerede enheder erstatter traditionelle radiatorer. De rene linjer går i ét med omgivelserne.
  • Loftsenheder er skjult i sænkede lofter. Man ser kun gitteret, som luften strømmer gennem.

Hvor meget koster det at installere en luft-til-luft varmepumpe?

Det afhænger af din boligs størrelse, hvor godt isoleret den er, og hvilke enheder du vælger. Kontakt en installatør for at få yderligere information.